Dienstag, 13. November 2012

Dukkeopgave



 Strikkedukke

Da jeg lige fortiden er optaget af at strikke med garn der filtes i vaskemaskinen, var jeg forleden på nettet for at få inspirationer, da jeg snublede over en bog, der med det samme vagte min interesse. Det var en bog der var lavet af to norske mænd, der strikker dukker og bogen hedder derfor også strikke dukker og sér således ud. 
 
Det skal siges at jeg er en absolut autodidaktisk strikker og er derfor ikke særlig øvet. Men pointen er at jeg gider at gå i krig med sådanne projekter. Bogen blev leveret næste dag og jeg besluttede mig straks for at jeg ville gå i gang med at strikke en dukke, som en af tre dukker vi skal fremstille i dukkeprojektet til faget værksted, natur og teknik på 4. semester i pædagoguddannelsen . Efter at have roddet lidt rundt i familiens hobbykasse, fandt jeg næsten alt hvad jeg skulle bruge. Jeg havde noget råuld liggende fra et tidligere filtprojekt. Det eneste jeg skulle anskaffe var uld, i vaskbar kvalitet og to gange fem strikkenåle i størrelse 2,5 mm, hvilket er meget tyndt, hvis man i ugerne før har strikket med nåle der var 8-9 mm tykke.

 
Det var lidt bøvlet at komme i gang, i bogen anbefaler de at man skal bruge gamle dags strikkenåle, der er lavet af jern, fordi projektet skal strikkes ret fast, så det fyld dukken stoppes med ikke kigger ud. Men det kunne jeg simpelthen ikke finde ud af, maskerne rustjede af gang på gang. Indtil jeg valgte at prøve med strikkenåle jeg havde liggende, der er lavet af bambus. Det var en god idé.

 
På billedet foroven kan du se den første fod der er færdig nu. Dukken bliver strikket i et stykke, først venstre ben, dernæst højre ben osv., det vil sige at man til tider håndterer med 9 strikkenåle.  Alligevel har jeg på to aftener nået at strikke begge ben. Hver gang jeg har været i tvivl om noget omkring strikkemanualet, har jeg brugt You Tube som vejleder. Faktisk er der rigtig meget hjælp at hente der. Jeg må desværre leve med at der er opstået nogle fejl. Jeg ser det her som et øveprojekt.

 
Løbende har jeg tænkt over hvilken en målgruppe det her kunne bruges til. Og jeg må sige, det er svært. Det er i hvert fald et for avanceret projekt for børn i daginstitution, selv om de måske vil have mest gavn af selve produktet, altså dukken. Der er nemlig ligeledes rigtig mange manualer til tøj i bogen (se oppe), så i daginstituioner kunne dukken fint bruges som en lidt anden påklædningsdukke. Måske kunne man med de lidt ældre børn også fremstille en egen dukke. 

Keine Kommentare:

Kommentar veröffentlichen